23
En ting jeg synes er vigtig er at få stemning med i mine billeder. Derfor gør jeg utroligt meget ud af at forklare mine motiver, hvad det er for en stemning, jeg gerne vil ha at de udstråler på billedet.
For at vise et eksempel på hvor meget stemningen betyder, så har jeg fundet et eksempel frem fra da jeg havde Lotte i studiet.
På det første billeder poserer hun helt frit uden instruktion, og laver en super flot posering.

Så begyndte jeg at forklare, at jeg godt kunne tænke mig at hun så endnu mere ked af det ud, som om hun havde mistet en god ven eller familie. Hun skiftede hurtigt udtryk og jeg synes at stemningen oser ud af dette billede. Sarah, makeup-artisten var hurtig til at fange dette, og lige lægge et par tårer på Lotte. Det kom der dette billede ud af:
Som I kan se, så gør det en verden til forskel.
Derfor husk at fortælle dine motiver, hvad det er du gerne vil ha på billedet.
20
Som jeg skrev i sidste blogindlæg, så søger jeg konstant nye udfordringer. 2012 er det år, hvor jeg skal arbejde med studie-fotografering. For 14 dage siden, havde jeg så fået lavet en aftale med en model (Lotte Ditlevsen) og en Makeup-artist (Sarah Nordmark Eriksen) i studiet. Det var en super sjov dag, og tiden fløj afsted.
Temaet er en mørk og dyster fremtid, men det er gået op for mig, hvor svært det kan være at kommunikere sine tanker og ideer, til ikke bare én person, men to personer, som skal forstå hvad man tænker og så gørderes bedste for at efterligne det. Tak for tålmodigheden til både Lotte og Sarah
Her er nogle af resultaterne fra dagen:

07
Atter et år er gået og et nyt er startet. For mig betyder årsskiftet ikke det helt store. Jeg bruger ikke nytåret som et påskud for at sætte mig nye mål eller finde på nytårsforsæt. For mig er det vigtigt HELE tiden at evaluere min indsats og sætte nye mål.
Men for at følge trenden iblandt fotografer, så har jeg kigget lidt tilbage på året 2011 og hvad det bød på for mig.
Læs mere»10
Flere af mine indlæg har handlet om inspiration. Det er en svær ting, for det er forskellige ting som inspirerer forskellige mennesker.. heldigvis
Jeg har fundet et par links frem til nogle af de blogs jeg holder mit opdateret på, fordi de giver mig et eller andet:
- John Edgar Dygtig fotograf, som laver nogle virkelig flotte billeder
- Amelia Lyon Fantastiske billede og gode historier
- Ardent Photo Boudoir fotos i en klasse for sig selv
- John Morris Super Las Vegas fotograf… Ja, man har vel lov at drømme
Jeg håber du kan bruge disse links til noget. Jeg lærer ihvertfald noget af dem hver gang der kommer en post fra dem. Dette bringer mig til mine billeder. Endelig skete det sammentræf at solen skinnede, jeg havde tid, og der var et motiv lige foran næsen af mig. En stor del af min fritid bliver brugt på at planlægge kursus for 17-20årige. I sidste weekend var det i Ordrup. Efter en lang formiddag med møder, så fik jeg hevet et par stykker med ud og gå en tur i det bidende kolde vejr. Det resulterede i disse billeder, som jeg efterfølgende har behandlet i bedste retro stil, som jeg elsker lige for tiden.
Er der noget fotografer i Trekantsområdet der læser min blog? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med modeller i et studie? Kender du et godt studie, man kan leje? Hvad er mine muligheder? Skriv gerne!
09
High-key teknikken har længe tiltrukket mig, så nu besluttede jeg at det måtte være tid til at prøve denne teknik.
High-key er en teknik hvor billedet er meget overbelyst, ja næsten helt hvidt og helt uden skygger. Sådan er den originale teknik ihvertfald, så er det jo op til enhver bruger, at tilpasse den sin egen stil.
Der findes mange eksempler på denne teknik ude på nettet, men her kommer min “opskrift”:
- 1 stk model
- Hvid baggrund
- 1- mange Flash
- 1 stk Kamera
Jeg valgte at bruge min seng som baggrund, da den var redt med hvidt sengetøj, og væggene også var hvide.
Som key light til højre brugte jeg en SB800 med shoot-through paraply via TTL og med +3 i compensation. SB800 er tiltet så den vender ca 60 grader nedad.
Fill light til venstre er en SB600, ligeledes med paraply og via TTL, med +3 i compensation. Ved at skrue compensation helt op på flashen, bliver billedet meget brædnt ud og man opnår den ønskede high-key effekt.
Her er resultatet, eller ihvertfald et af dem:





