inspiration

Retro inspiration

Flere af mine indlæg har handlet om inspiration. Det er en svær ting, for det er forskellige ting som inspirerer forskellige mennesker.. heldigvis :)

Jeg har fundet et par links frem til nogle af de blogs jeg holder mit opdateret på, fordi de giver mig et eller andet:

  • John Edgar Dygtig fotograf, som laver nogle virkelig flotte billeder
  • Amelia Lyon Fantastiske billede og gode historier
  • Ardent Photo Boudoir fotos i en klasse for sig selv
  • John Morris Super Las Vegas fotograf… Ja, man har vel lov at drømme

Jeg håber du kan bruge disse links til noget. Jeg lærer ihvertfald noget af dem hver gang der kommer en post fra dem. Dette bringer mig til mine billeder. Endelig skete det sammentræf at solen skinnede, jeg havde tid, og der var et motiv lige foran næsen af mig. En stor del af min fritid bliver brugt på at planlægge kursus for 17-20årige. I sidste weekend var det i Ordrup. Efter en lang formiddag med møder, så fik jeg hevet et par stykker med ud og gå en tur i det bidende kolde vejr. Det resulterede i disse billeder, som jeg efterfølgende har behandlet i bedste retro stil, som jeg elsker lige for tiden.

28mm, 1/8000s, f/2.8, ISO 200

28mm, 1/3200s, f/4, ISO 200

Er der noget fotografer i Trekantsområdet der læser min blog? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med modeller i et studie? Kender du et godt studie, man kan leje? Hvad er mine muligheder? Skriv gerne!

Landskaber

I det nye år har jeg sat en masse mål for mig selv som fotograf, både personlige og faglige. Et af målene er at blive bedre til de forskellige typer fotografering. Derfor havde jeg afsat et par timer en lørdag, for at komme ud og genfinde en af de typer fotografering jeg startede med, nemlig landskabsfotografering.

Jeg startede med at køre ud i det “nye” område, som jeg kender sparsomt, for at finde nogle egnede lokationer. En tur i Marielundskoven i Kolding, var første stop. Jeg gik en lang tur, men fik aldrig fotograferet noget, som triggede min inspiration. Til trods for at der både var en skøjtesø og vejret slog om og blev helt hæderligt.

Andet stop på turen var ude på Stenderup hage, her fangede jeg med det samme jeg trådte ud af bilen, 2 svaner på flugt over himlen:

45mm, F/11, 1/320, iso 200

Så kom der rigtig gang i kameraet, og jeg skød nogle flere billeder på stedet. Her er et mere:

28mm, F/10, 1/200, iso 200

Alt i alt en flot lokation, som jeg helt sikkert skal ud og besøge igen, i foråret og evt med en model. På vejen hjem kom jeg forbi nedenstående lokation, som jeg ikke kunne lade være med at fotografere. Der er noget i billedet, som bare gør at jeg er vild med det. Hvad synes du?

28mm, F/10, 1/400, iso 200

Mit mål for dagen, var at komme ud og tage nogle landskabsbilleder, nyde naturen, og blive inspireret. Jeg nåede målet, men hvad gør du for at blive inspireret i disse vintertider?

Som noget nyt er jeg begyndt at sætte EXIF data på de billeder jeg publicere, jeg håber at dette er med øge interessen for den tekniske side af billeder, men også gøre siden mere brugbar. Hvad mener du om det?

Inspiration

Så kom vinteren, eller ihvertfald frosten. Det kan godt trække meget i mig, når jeg sidder på kontoret alle de lyse timer af dagen og kigger ud på det flotte varme lys, som vintersolen skaber, og de næsten maleriske landskaber rimfrosten dækker.
Ja, jeg indrømmer at jeg ikke er super inspireret for tiden. Mørket tager lidt mulighederne for at fotografere i naturligt lys væk. Så i min søgen på at finde inspiration, valgte jeg i dag at tage makrobilleder af en blomst. Godt, tænker du så… hvor er billederne så henne? Ja, der var lige det ved det at det var ikke min blomst, ej heller mit kamera, så der kommer desværre ingen billeder af blomster på bloggen idag. Jamen, hvor fotograferede du så? Jeg valgte at bruge min aften på at tage ned i den lokale fotoklub, for at blive inspireret og møde andre ligesindede. Blev du så inspireret? Tjaa, lidt måske, men jeg fik ikke den wow-oplevelser som jeg havde håbet på… desværre!

Men jeg har valgt at indsætte en lille video, som har hærget på nette i den sidste tid. Det er en video fra en highschool i USA. Og hvad kan man sige.. de har de sjovt!

Hvad inspirere dig i den kolde mørke vintertid?

Onsdags bloggen

Jeg er ved at nå frem til en rutine med min blog. Onsdag er den bedste dag for mig at lave indlæg på bloggen. Da jeg startede med min blog, var det mest for dele nogle af mine billeder med dem jeg kendte. Nu kan jeg se på statistikken at der er flere og flere læsere. Det er lidt fedt at vide. Tak fordi du læser min blog! Hvem er du?

Dagen i dag har jeg brugt på at gå på opdagelse i min nye by Kolding. Det blev til et par billeder med temaet: Lys
Jeg har allerede uploadet et par af dem på twitter og fjæsen.

Aftenen bød på et foredrag med Steffen Kjær i Odense. Steffen er bjergbestiger og har blandt andet besteget Matterhorn og skrevet et bog om det. Der var er super spændende foredrag han holdt, med mange flotte billeder. Meget inspirerende, ikke at jeg påtænker at bestige bjerge i den nærmeste fremtid. Men man møder jo bakker i sit liv, som også skal bestiges.

Her er lidt af Steffens udstyr fra Matterhorn

Inspiration

Jeg vil lige dele et par af mine inspirations kilder. Jeg tjekker nogle af dem dagligt, andre ugentligt, men det korte af det lange er, at de er med til at inspirere mig, og dermed holde mig motiveret.

  • strobist.blogspot.com En super fed blog, om at tage billeder med off camera flash. Har også en 101 og 102 lightning tutorial. MUST SEE!
  • Stobist pool på flickr Det er her at folk, som skyder med off camera flash poster deres billeder. Der er meget blandet imellem, men der er helt bestemt også nogle fede vinkler og måder at lægge lys imellem. Det fede er at folk beskriver hvordan lyset har været stillet op, og hvilket lys de har brugt.
  • Copenhagen strobist Den Københavnske udgave af ovenståenden pool

Og lige et link til et lyssætnings diagram editor, som jeg hellere på begynde at bruge noget mere: http://www.lightingdiagrams.com/Creator