Forberedelse til fotoshoot

At stå model for en fotograf skal være en positiv og spændende oplevelse. Fotografen skal være godt forberedt, men du kan som model også forberede dig.

Hvis du kan, så sørg for at være lidt ekstra udhvilet når du møder op. Det vil se meget bedre ud på billederne, hvis dine øjne er klare og du virker veloplagt.

Mht. makeup så lav gerne en neutral makeup, medmindre andet er aftalt, og medbring gerne din normale makeup, så vi kan opfriske det i løbet af shootet. Medbring også gerne børste, hårlak osv.

Det kan være en god ide, for modellen, at se i ugeblade og magasiner finde poseringer, som du som model kan lide, og f.eks. selv er fortrolige med og let kan efterligne. Lav evt. en mappe med nogle af billederne, som du bruge til hurtigt at komme ind i rollen.

Send gerne links og eksempler på billeder du godt kan lide til den fotograf som skal tage billeder af dig. Det giver fotografen et indtryk af hvilken type billeder du synes om, og er rigtigt godt også til den uerfarne model og fotograf.

En rigtig god ide er at øve sig foran spejlet, ja indrømmet det virke måske underligt de første gange men hvad gør man ikke for nogle fede billeder.
Træn f.eks. i at vise udtryk som:

  • være vred
  • sur
  • tvær
  • ulykkelig
  • sørgmodig
  • et grin
  • fjollet grin
  • latter
  • forførende smil
  • interesseret blik
  • drømmende blik
  • tænkende
  • fascineret
  • overrasket

 

Det er vigtigt at du er tryg og afslappet, når du bliver fotograferet. Det er derfor en rigtigt god idé at tage en ven, veninde eller et familiemedlem med første gang. Sørg dog for at de er forberedt på, at det tager tid at tage billeder.

Sidst men ikke mindst – sørg for at have det sjovt, når du vælger at gå til en fotograf!

 

Det kan også være en fordel at se et par youtube videoer om emnet. F.eks: