Nogen gange sker der små mirakler lige uden for ens vindue, så man bliver tvunget til at være tilskuer på første række. Dette skete for mig i søndags, da en blåmejse-mor og blåmejse-far havde taget ungerne med ud af reden for at lære dem at flyve. Rundt omkring i træet udenfor min vindue sad der små blåmejse-unger forklædt som uldtotter. I lås for regn og vind, kunne jeg uden problemer stå bag ruden med et 70-200mm objektiv på kameraet og fotografere. Selvfølgelig blev jeg nødt til at løfte mig fra sofaen, for at komme tæt nok på…dette kan undgås en anden gang med en 400mm. Og glem ikke at min kaffe nåede at blive kold.. eller lunken imens jeg var igang med at fotografere.
Hvem sagde at det ikke er nemt at være naturfotograf?

Her er resultatet af mine (host host) anstrengelser