Den anden side

Langt de fleste fotografer jeg møder, har valgt at stå på den “ufarlige” side af kameraet, fordi de ikke bryder sig om at blive fotograferet. Hvorfor nu det?

Jeg har selv haft det på den måde, men har prøvet at vende det, så jeg ikke har noget imod at stille op til foto… Jeg føler faktisk at jeg lærer noget hver gang jeg stiller mig foran kameraet. Jeg prøver at bruge nogle af alle de mange råd, som jeg giver til dem der normalt posere foran mit kamera. “Ret dig op, løft hagen lidt, drej kroppen, smil, ikke så meget…osv.”

Fotografen selv :)

Når jeg står i en situation, hvor jeg bliver fotograferet, så bruger jeg teknikken freepose ( jeg ved ikke hvad det hedder, men det kalder jeg det) altså hvor jeg ændrer min positur en lille smule for hvert skud. På den måde kan jeg se igennem bagefter, hvad der virker og ikke virker. Det kan jeg tage med i bagagen næste gang jeg skal fotografere en model.

Jeg møder faktisk også en del modeller, som startede med at stå foran kameraet og posere, og derefter er blevet interesseret i tage de fede billeder, og derfor er flyttet om bagved kameraet. Min oplevelse er at de personer er rigtig gode til at instruere dem de fotograferer, fordi de ved hvordan det er at stå på den anden siden.

Det kunne rigtigt mange fotografer godt lære noget af… mig selv inklusiv!

Derfor mit råd i denne uge: Bliv fotograferet!