TFP

Time for Picture, som overskriften siger, er en måde at blive bedre på. Det er en måde, hvor både model, fotograf og evt makeup artist kan øve sig og dermed blive bedre. Jeg synes godt om denne måde at hjælpe hinanden på, og kan kun anbefale denne måde at udvikle sig på.

Faktisk er jeg blevet så bidt af denne måde at jeg atter engang i denne weekend, skal ud og lave 2 TFP shoots.

Jeg havde glæden af at være på et shoot med 2 modeller for 2 uger siden, sammen med min VAL (Voice Activated Lightstand) Anders Kongsted :) De to modeller havde kontaktet mig via model.se, hvor jeg har oprettet en profil: http://www.model.se/jakobvibe

Jeg havde udset en række lokationer på Kolding Havn, som skulle afprøves. Jeg havde slæbt alt mit udstyr med, men endte med at bruge en meget lille del af det. Normalt bruger jeg ikke min 80-200mm så meget, som jeg gerne ville, så derfor havde jeg besluttet at den skulle i brug den dag, og det kom den :) Derudover havde jeg min trofaste SB800 på overarbejde, med en restaureret Quantum 1+ tilsluttet (Mere info i andet indlæg). Det var første gang jeg skulle bruge denne batteripakke fra Quantum, så jeg var spændt på hvor længe den kunne holde. Normalt bruger jeg 10-15 batterier i løbet af et shoot i min sb800. Quantum 1+ batteripakken holdt hele dagen, uden at gå i knæ på noget tidspunkt :) Jeg må hellere få bestilt flere reservedele hjem, spå jeg kan få de sidste 2 af mine Quantum 1+ enheder op at køre.

Langt de fleste billeder er lavet med udelukkende SB800’eren og en standard flash diffuser.

Her kommer så et par billeder fra dagen: