Børn

Jeg var ude på opgave i går aftes, som lød på at jeg skulle til et bævermøde og fotografere til et nummer af deres blad, Grazat. Bævere er for dem som ikke er inde i spejderterminiologien de yngste spejdere i vores korps fra 0. kl til 1. kl

Temaet var dufte, og jeg skulle prøve at fange dette tema. Hold da op, sådan en flok børn er der spræl i :) Jeg valgte min 80-200mm, så jeg kunne holde lidt afstand til dem, og på den måde fange nogle naturlige situationer. Der var nogle tidspunkter, hvor den havde svært ved at følge med på fokuseringen. Ungerne bevæger sig hele tiden… og så lige lidt mere. Men det blev da til en god håndfuld billeder, som er sendt videre til redaktøren.

For at give lidt fill-light havde jeg min SB800 på toppen af kameraet, og det vidste sig at være en god ide, da mange af dem havde kasket på. Og alt det dejlige bløde lys som kom den overskyede himmel, bliver fanget af sådan en kasket.

Her kommer et par af de billeder, som jeg sorterede fra, da de ikke havde noget med temaet at gøre. Jeg regner med at poste flere billeder, når bladet er udkommet.

Jeg har valgt de nedenstående billeder, fordi de udstråler meget godt den stemning der var hele aftenen, action og gang i den. Det synes jeg at jeg har fanget super godt, ved at fastfryse med blitzen, men at der stadig er bevægelse i billedet.

80mm, F4,5, 1/125s, ISO 200

80mm, F4,5, 1/125s, ISO 200

80mm, F4,5, 1/200s, ISO 200