24
2010Ta’ en chance!
I fredags blev jeg ringet op af en mand som fortalte at jeg havde vundet i en sms konkurrence. Præmien var 2 billetter til koncert med Sanne. Nu er Sanne ikke lige en del af det musik jeg hører mest, men jeg så det som en mulighed for at komme ud og tage nogle fede koncertbilleder. Så jeg hankede op i kæreste og kamera og tog til koncert samme aften.
Kækt hilste jeg på den første security-mand, og spurgte han om regler for fotografering. Det vidste han ikke noget om, prøv at spørge længere fremme. Godt så! Længere fremme hilste jeg så på receptionisten (Koncerten var på Comwell, Kolding), han havde næste samme svar, dog med den undtagelse at han havde set folk blive smidt ud fra koncerter fordi kunstneren ikke kunne koncentrere sig pga de “store” kameraer. Nå, lidt trykket forsatte jeg så frem til den næste security-mand. Også han blev spurgt om reglerne for fotografering. Han var så noget mere “oplyst”: Man må kun fotografere med små håndholdte kameraer! Huh? Jamen, mit Nikon D300 med 70-200mm objektiv er da ikke så stort, og jeg kan betjene det næsten med én hånd… Men nej, intet hjalp…. så hele vejen tilbage og pakke kameraet ned i bilen, og så ind til koncerten igen.
Hvad gør man så? Jeg har skrevet det før: “Det bedste kamera er det du har med dig!” Frem med iPhonen og klik klik…
Kvaliteten? Tjaa, bedøm selv herunder.
Hvad vil jeg så med dette indlæg? Jeg fik en chance for at komme til koncert, og tog den. Jeg tog også en chance ved at troppe op med mit kamera. Den gik så ikke denne gang, men det gør den måske næste gang. Og oplevelsen fik mig til at tænker over, om jeg burde ha et Olympus Pen, til disse lejligheder??
Har du taget chancer? Hvornår og hvordan?
Her er mine billeder fra iPhonen:




Catarina
Jeg har endnu ikke været til en større koncert hvor jeg har måtte have mit Nikon med. Så derfor har jeg altid mit Panasonic TZ7 (tidligere et lille Canon IXUS) med og det kan zoome x12. Ikke en fancy kamera, men det er tilladt.
Var til koncert med George Michael, der var ingen kameraer tilladt.
Billeder er da blevet ok i betragtning af at de er en telefon.
Jakob Vibe
Hej Catarina,
Ja, det var selvfølgelig også en mulighed med et kompaktkamera.. eller et Olympus Pen
Tak for din kommentar
Er der nogen der ved om der findes nogle officielle regler for koncertfotografering? Eller er det kunstneren der bestemmer?
Catarina
Det jeg har erfaret, så er det op til den enkelte kunstner.
Rasmus Berg
Det skal de sku ikke bestemme!
Hvis de ikke kan tåle blitz, kan man altid bruge lang lukkertid, så må de bare lade være med at spjætte alt for meget med benern imens
Rasmus Berg
Tak for linket iøvrigt Jakob!
Theis
Jeg har fotograferet rigtig mange koncerter igennem de sidste år og reglerne er meget forskellige.
Når man er der med adgang til graven foran scenen har man typisk de førset tre nummerer også bliver man smidt ud derfra. Det er totalt forbudt med flash hvilket jeg godt kan forstå. Det ødelægger alligevel også stemningen.
Hvis i vil tage billeder med lidt større kamera til koncerter så tag chancen steder som grøn koncert, vi rocker og lignende hel dags udendørs koncerter. Bare smid kameraet i en taske der ikke lige skriger kamera og list stille og roligt forbi, lad værd med at slæbe ti store objektiver med. Det gør chancen for at blive stoppet større og du gider alligevel ikke slæbe på det en hel dag.
Prop en trøje og andre små ting som ikke er fotograf relateret ned i tasken sammen med så det ikke ser så planlagt ud så vil du ofte kunne liste igennem.
Husk endelig også ikke at bruge flash foran scenerne da det vil tiltrække meget opmærksomhed.
Jeg har ofte set folk liste rundt med spejlrefleks til den salgs en dags koncerter selvom de bare var almindelig gæst.
Jakob Vibe
Hej Theis,
Jeg har efterhånden fotograferet en del udendørskoncerter, med mange gode resultater. Der plejer der heller ikke at være nogle problemer med at fotografere med spejlreflekskameraer overhovedet.
Det er, som du siger, en gylden regel at man ikke fotografere med blitz til koncerter. Det ødelægger den stemning som kunstneren har bygget op med lys og lyd.
Det er desværre ved at være længe siden, jeg har været til “Fri adgang” koncert sidst… men nu bliver det sommer og godt vejr igen, så mon ikke der kommer en eller to koncerter i kassen snart.
Hvad er din erfaring med at få adgang til graven? Hvordan gør du, hvem kontakter man og alle de der gode spørgsmål?
Theis
Hej Jakob,
jamen jeg tager kontakt til arrangementets presse ansvarlige. Jeg har pressekort så det gør det en del nemmere.
Det er dog langt fra altid nok til store koncerter er det et krav at du har en akkreditering fra et medie.
Som du sikkert også har hørt kan man også nogen gange blive præsenteret for nogle hæslige fotokontrakter. Dem skal man for alt i verden undgå – en kunstner som vil røvrende en på den måde er ikke værd at tage billeder af
//theis