Invitation fra Canon

Fik nedenstående invitation i fredags, jeg blev lige nødt til at dele den med jer:

Hej Jakob
Vi kan se ud fra din blog at du er interesseret i fotografering.
Vi vil derfor gerne have lov til at invitere dig til et uformelt Canon arrangement for bloggere mandag d. 14. september.
Formålet med aftenen er at give dig mulighed for at se, prøve og høre meget mere om det nye Canon EOS 7D.

Efter præsentationen vil der være lejlighed til at tale med Canon folk på stedet. Der vil også være mulighed for at printe dine egne billeder på et par printere. Du er velkommen til at medbringe et af dine favorit billeder i jpg-format på et USB-stick.

Det er første gang, at Canon tager initiativ til et arrangement for bloggere og derfor er vi også meget åbne for at høre jeres mening om hvorledes dette kan gøres fremover.

Formålet med denne aften er at skabe en åben dialog, hvor vi kan lære af hinanden. Så derfor håber vi, at du har lyst og mulighed for at deltage.

Tak for invitationen.. men jeg har desværre ikke tid til at deltage og jeg er er NIKON-ejer ;)